5.1.12

So there I was, just minding my own business..

Jeg fik en usandsynlig god start på dagen forleden. Var netop steget af bussen og var på vej til biblioteket for at skrive opgave. So there I was, just minding my own business.. 
Men pludselig falder jeg over en eller anden obskur metalring, der ligger midt i krydset: 


(The drama.) Det så mere eller mindre sådan her ud, plus/minus en 10kg tung rygsæk i nakken:
Jeg ved ikke med dig, men når jeg kommer til skade (falder i et lyskryds, falder ned af trappen, falder over en sten.. Når jeg falder, altså..) - lige efter hele mit liv flasher for mine øjne - kan jeg pludselig se scenariet for mig. Hvordan jeg kommer RIGTIG slemt til skade, besvimer, brækker knogler etc., og kommer ugevis på hospitalet (eller sygehuset? Hvem ved, et af stederne).
Anyhoo, jeg var sikker på at jeg besvimede et øjeblik, fik hjernerystelse, forskudt rygsøjle, pressede ribben, samt smadret knæ. 

I virkeligheden blev jeg bare gennemblødt og beskidt, og måtte fortsætte fuldstændig ydmyget op på biblioteket. 


Sådan en form for selvudlevering har man sjældent set. 
Jeg graver mig ned nu.

4 kommentarer:

  1. Åh nej!! Jeg bliver helt mut på dine vegne :(

    SvarSlet
  2. Åh, det skal du ikke blive, jeg var sikkert selv ude om det!

    SvarSlet
  3. Åhh...kender det godt - gjorde det udenfor mine ungers skole - så ligger man der og roder rundt med to skoletasker + gymnastik- og svømmepose mens der går et forældrepar forbi. Ikke noget med at de løber hen for at spørge om man er OK, eller om man har brug for hjælp...nej - nej, de går bare forbi og kigger på en som om man har drukket...
    Medmenneskelighed??? Næ-hæ!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, hvor strengt! Jeg synes, det er foruroligende at folk slet ikke reagerer. Men det oplever jeg gang på gang. Væltede også engang midt i en bybus og havde svært ved at komme op igen. Alle sad bare og stirrede. Ubehageligt!

      Slet